• Fakta om AF
  • Geografi
  • Befolkning
  • Religion
  • Sprog
paghman

Denne triumfbue er placeret i Paghman.
Den blev bygget af kong Amanullah til minde om uafhængighedskrigen i 1919.

Fakta om Afghanistan

  • Officielle navn: Islamic Republic of Afghanistan
  • Areal: 647.500 km
  • Hovedstad og største by: Kabul (2.536.300 indbyggere)
  • Nabolande: Iran, Pakistan, Kina, Tajikistan, Turkmenistan, Uzbekistan
  • Regeringsform: Islamisk Republik
  • Indbyggertal: 31.182.207 (Anslået 2007)
  • Befolkningstæthed: 46,2 pr. km² (DK: 126,1 pr km²).
  • Religion: Sunni muslimer 80%, Shi'a muslimer 19%, andre 1%.
  • Befolkning: Pashtun 42%, Tajik 27%, Hazara 9%, Uzbek 9%, Aimak 4%,
  • Turkmen 3%, Baloch 2%, andre 4%
  • Sprog: Afghansk persisk eller Dari (officielt): 50%, Pashtu (officielt): 35%,
  • Usbekisk, Turkmensk og ca. 30 andre mindre sprog.
  • Uafhængighed af Storbritannien: 19. august 1919
  • Tidszone: UTC +4,5 - Sommertid findes ikke
  • Valuta: Afghani (AFN)

Content on this page requires a newer version of Adobe Flash Player.

Get Adobe Flash player

Se video om Kabul i 1830.


Afghanistan-geografi

Afghanistan, officielt Den Islamiske Republik Afghanistan er en indlandsstat, der ligger nogenlunde i Asiens centrum. Landet bliver skiftevis betegnet som geografisk beliggende i Central-asien, Sydasien og Mellemøsten, og har religiøse, etnolingvistiske og geografiske forbindelser med de fleste af dets nabostater. Det grænser op til Pakistan mod syd og øst, Iran mod vest, Turkmenistan, Usbekistan og Tadsjikistan mod nord og Folkerepublikken Kina i det fjerneste nordøst. Navnet Afghanistan betyder Afghanernens Land.Med sine 647.500 km² er Afghanistan verdens 41. største land .

Det højeste punkt er Nowshak i 7.485 m. oho.

Store dele af landet er tørre, og ferskvandsforsyningerne er begrænsede. Det endorheiske Sistanbassin er en af de tørreste regioner i verden.

Administrativ inddeling

Afghanistan er administrativt inddelt i 34 provinser (velayats), og for hver provins er der en hovedstad. Hver provins er igen inddelt i distrikter, og hvert distrikt dækker normalt en by eller flere kvarterer.

Provinsens guvernør bliver udnævnt af indenrigsministeren, og distrikternes præfekter bliver udnævt af provinsens guvernør. Guvernøren er repræsentent for den centrale rege-ring i Afghanistan, og er ansvarlig for alle administrative og formelle opgaver. Provinsens politimester bliver udnævnt af indenrigsministeren, der arbejder sammen med guvernøren omkring håndhævelsen af loven i alle byer eller distrikterne i de respektive provinser.

Der en undtagelse i hovedstaden (Kabul), hvor borgmesteren vælges af Afghanistans præsident, og er fuldstændig uafhængig af præfekturet for Kabulprovinsen.

1 Badakhshan
2 Badghis
3 Baghlan
4 Balkh
5 Bamiyan
6 Daikondi
7 Farah
8 Faryab
9 Ghazni
10 Ghowr
11 Helmand
12 Herat
13 Jowzjan
14 Kabul
15 Kandahar
16 Kapisa
17 Khost
18 Konar
19 Kunduz
20 Laghman
21 Lowgar
22 Nangarhar
23 Nimruz
24 Nurestan
25 Oruzgan
26 Paktia
27 Paktika
28 Panjshir
29 Parvan
30 Samangan
31 Sar-e Pol
32 Takhar
33 Vardak
34 Zabol
kort


Afghanistan - Klima

Afghanistan har fastlandsklima med meget store årstidsmæssige og daglige temperatursvingninger (forskelle på 30-70 °C). Somrene er varme og tørre og mod vest ofte blæsende, mens vintrene er hårde og snerige; Kabul er dækket af sne 3-4 måneder om året.

tempratur vejret i kabul Afghanistan Tryk på skemaet og se DMI´s vejrudsigt for Kabul, 5 dage frem

Afghanistan-råstoffer

I landet finder man råstofferne guld, sølv, kobber, zink og jernmalm. Det syd-østlige om-rådet, ædel- og halvædelsten såsom lapis, smaragd og azur i nord-øst; og potentielt en betragtelig mængde olie og naturgas i nord.

Landet har også uran, kul, chromit, talk, barit, svovl, bly og salt. Dog forbliver disse store mineral- og energikilder stort set ubrugte på grund af krig.

Content on this page requires a newer version of Adobe Flash Player.

Get Adobe Flash player

Se video om råstoffer i Afghanistan.

 

 

 


Afghanistan - befolkning

Den afghanske befolkning udgøres af en lang række etniske grupper. Det etniske tilhørsforhold betyder naturligvis meget for folks selvforståelse, og det afspejles i en lang række praksisser. Alligevel kan man ikke sige, at det etniske tilhørsforhold alene er afgørende for folks selvforståelse. Selv om Afghanistan aldrig har været en velfungerede nationalstat, så har de sidste hundrede års politiske udvikling bevirket, at alle afghanere føler et stærkt tilhørsforhold til deres fædreland. Når det er sagt, kan vi fortsætte med en kort redegørelse for de forskellige etniske grupper i Afghanistan. Hvor de forskellige grupper geografisk er hjemhørende, kan man orientere sig om på kortet. For størsteparten af de etniske gruppers vedkommende forholder det sig sådan, at deres traditionelle tilhørsområde strækker sig ud over staten Afghanistans grænser og ind i nabostaterne. Eksempelvis bor der uzbekere både i Afghanistan og i Uzbekistan, pashtunere findes både i Afghanistan og Pakistan og en gruppe som baluch findes i både Afghanistan, Pakistan og Iran.

En mange hundrede år gammel jødisk minoritet på mange tusinde er forsvundet i løbet af nogle få år. Mange af disse er flygtet i løbet af borgerkrigen i 90'erne til nabolande, Europa og Amerika. Med Talibans fald er et antal sikher kommet tilbage til Afghanistan.

ethnisk kort


Pashtunere:

Denne gruppe er således den største enkeltgruppe i Afghanistan. Hovedparten er bofaste, men blandt pashtunerne finder man også den største gruppe af nomader. Pashtunerne har en stærk stammeorganisation med et net af undergrupper (afstamningsgrupper). Dette har stor betydning for det politiske spil, hvor pashtunerne traditionelt har været den dominerende gruppe. Kongedynastierne har alle været pashtunere. Pashtunerne har siden det 18. århundrede haft den militære magt, og siden 194o'erne har de i stigende grad fortrængt bl.a. tadjikker fra positioner indenfor den økonomiske og administrative sektor. Taliban-militsen er næsten udelukkende en pashtunsk milits. Pashtunerne taler Pashtu, og næsten alle pashtunere er sunni-muslimer.

Tadjikker:

Tadjikkerne er en bofast befolkningsgruppe. De er fremherskende i byerne samt i de nordlige og vestlige dele af landet. I modsætning til pashtunerne har de ingen stammeorganisation, hvilket åbner mulighed for en lettere tilpasning af fremmede. Tidligere var tadjikkerne dominerende indenfor handel og administration. Tadjikker taler dari - en afghansk dialekt af persisk. Nogle tadjikker er sunni-muslimer, mens andre tadjikker bekender sig til shia-islam.

Hazara:

Denne befolkningsgruppe på ca. 2 mill. er den eneste større gruppe, der er shia-muslimer (mens hovedparten af resten af befolkningen er sunni-muslimer). De bebor området Hazarajat i Afghantstans centrale højland. De er traditionelt set bofaste agerbrugere, og de har tillige ofte en dyreavl baseret på 'sæterdrift'. Jordmangel i det bjergrige højland har imidlertid ført til, at hazara'er i stadig stigende grader er flyttet til Kabul. Hazarajat var selvstændigt helt frem til 1892 og blev først på dette sene tidspunkt erobret og underlagt den afghanske kongemagt. Der blev dengang erklæret 'hellig krig' mod hazara'erne på grund af deres forskellige opfattelse af Islam. Dette medførte bl.a, at de efter nederlaget udgjorde den mest ringeagtede gruppe i Afghanistan. De udfører stadig det hårdeste og dårligste arbejde i Kabul og de andre større byer. Siden Taleban dukkede op på den politiske arena i 1994, har hazaraerne til stadighed stået i opposition til den pashtunske milits. Der verserer således rygter om, at Talebans leder, den enøjede mullah Omar, skulle have betegnet hazaraerne som hedninge. Dette mulliggør, at kampen mod hazaraerne igen kan begrundes som en hellig krig. De fleste steder i landet hersker der således en spændt atmosfære mellem hazaraer og Taleban. Hazaraer taler Dari og er shia-muslimer.

Uzbekere:

Uzbekerne udgør ca. 1 mill. mennesker. De har en nomadisk baggrund, men er i dag overvejende bofaste agerbrugere. De var tidligere organiseret i emirater med den politiske og økonomiske interesse rettet mod nord - mod de centralasiatiske handels- og magtcentre Bokhara og Samarkand. Sovjet-revolutionens gennemførelse i Centralasien forårsagede at en del uzbeker (og turkmener) i 1920'erne flygtede til Afghanistan. Uzbekere taler uzbeki, der er et tyrkisk sprog. De fleste uzbeker er sunni-muslimer.

Turkmenerne:

Turkmenerne i Afghanistan udgør ca. 5oo.ooo. De er nomader, halvnomader og bofaste i forskellige grader. Lige som uzbekerne var også turkmenerne tidligere orienteret mod de gamle centre i nord, og de havde ikke meget at gøre med folk på den sydlige side af Hindukush-bjergene. Det er blandt uzbeker og specielt turkmener, at man knytter de kendte røde afghanske tæpper. Tæppenavne som Tekke, Yomud og Salor er i virkeligheden turkmenske stammenavne. Turkmenere taler turmensk, der er et tyrkisk sprog. De fleste turkmenere er sunni-muslimer.

Nuristanere:

Nuristanere bor i små landsbysamfund i snævre, svært tilgængelige dale. De lever af agerbrug og kvægavl. De udgør ca. l00.000, men de er underopdelt i en række mindre grupper med betydelige sproglige og kulturelle variationer - så meget, at man sine steder ikke forstår sproget, der tales i nabodalen. Nuristanernes oprindelse har været lidt af et mysterium for forskerne, og man har endnu ikke nogen sikker viden på dette felt. En skrøne siger, at nuristanerne skulle være efterkommere efter Alexander den Stores hær. Nuristan blev først underlagt den afghanske kongemagt i slutningen af forrige århundrede - og først på dette sene tidspunkt blev nuristanerne omvendt til iIslam.

Baluch:

Der er måske op mod 15o.ooo baluch i Afghanistan. De bor spredt i det nordvestlige og vestlige Afghanistan samt i de sydlige lavlandsomrader, der grænser til provinsen Baluchistan i Pakistan. Ligesom blandt pashtunerne finder vi også både nomader og bofaste balusch. Baulch taler baluchi, der er et iransk sprog og er sunni-muslimer.

Andre etniske grupper:

Foruden de ovenfor omtalte etniske grupper findes et antal mindre grupper spredt ud over landet. Blandt disse er: Kirghizere, aimaqer, arabere, hinduer, sikher og qizelbash.

Religion

Religiøst er afghanerene først og fremmest muslimer (omtrent 84 % er sunnimuslimer og 15 % shiamuslimer). Der er også hindu- og sikhminoriteter.

Islam udtrykker

– ligesom andre trossystemer – grundlæggende en række opfattelser af virkeligheden, som for den troende skaber orden i dagligdagen. Religionen er gennemgående forbundet med en lang række positive følelser, som giver den troende en forklaring på livet og placerer den troende i et meningsfyldt trosfæl­lesskab.

Kristendom, jødedom, hinduisme, buddhisme og islam har hver sat deres præg på forskellige områder og tidspunkter i de seneste tusinde år.

Islam kom til Afghanistan mellem år 650 og år 900 e.Kr. og har siden haft afgørende indflydelse på landets historie.

Sunni- og Shia-islam

Sunnitter har altid været dominerende inden for det afghanske område, men fra 1500-tallet har shiitter udgjort et betydeligt mindretal.
Sunni-islam henviser til profetens sunna – hans sædvane, der præger sunnitternes måde at efterleve islam på. Shia refererer til profetens svigersøn – Ali.

Forskellen mellem de to retninger udmønter sig blandt andet i en forskellig opfattelse af den religiøse autoritet. Mens sunnitter lægger vægt på, at det religiøse samfund – umma – når til fællesafgørelser, har shiitter en mere hierarkisk struktur, hvor efterkom­mere af profeten er tillagt lederskab.
I størstedelen af Afghanistans historie har sunnitter og shiitter levet forholdsvis ad­skilt. Dog har Taliban, der er sunnitter, siden 1994 ved flere lejligheder legitimeret deres angreb på de shiitiske hazaraer som en hellig krig på samme måde, som amir Abdur Rahman tidligere gjorde det.

Sufisme

Sufisme er en islamisk tradition, hvor forholdet mellem Gud og det enkelte menneske er i centrum. Gennem forskellige teknikker ønsker den troende at opnå en særlig forbin­delse med Gud. Disse teknikker kan indebære bøn, lovsang, ekstatisk dans, meditation eller isolation.

I Afghanistan er sufismen repræsenteret ved tre hovedretninger og en mangfoldighed af lokale grupperinger, der hver især forestås af en »pir« (gammel mand).

En pir anerkendes af sine tilhængere som havende en hellig kraft, »baraka«, som andre kan få del i. Denne kraft anses for at leve videre efter pirens død og er knyttet til hans grav. Helliggrave opsøges af tilhængere, der søger at få del i helligkraften. Ledere af de forskellige sufistiske retninger har været vigtige aktører i Afghanistans nyere historie – ikke mindst i krig og konfliktsituationer.

Islam i hverdagen

Selvom islam ikke er en entydig størrelse i Afghanistan, er det alligevel med tilfredshed og selvfølgelighed, at afghanerne efterlever den religiøse praksis. Islam præger dagligdagen gennem de daglige bønner, årets forskellige højtider og livets højdepunkter – fødsel, omskæring af drengebørn, bryllup og begravelse.

Derudover fordrer islam, at den troende tilstræber at efterleve islams fem søjler: tros­bekendelsen, de fem daglige bønner, fasten, almissen og pilgrimsrejsen til Mekka.


Sprog

Det er almindeligt at være tosproget i Afghanistan. Et mindre antal etniske minoriteter, først og fremst sikher og hinduer taler punjabi.

  • Pashtunerne taler Pashtu
  • Tadjikker taler dari - en afghansk dialekt af persisk.
  • Hazaraer taler Dari.
  • Turkmenere taler turmensk, der er et tyrkisk sprog.
  • Uzbekere taler uzbeki, der er et tyrkisk sprog.
  • Baulch taler baluchi, der er et iransk sprog.
  • Nuristanere taler nuristansk sprog.

Foruden de ovenfor omtalte etniske grupper findes et antal mindre grupper spredt ud over landet. Blandt disse er: Kirghizere, aimaqer, arabere, hinduer, sikher og qizelbash.


Afghanistans historie i oversigtsform

Kilde: Udenrigsministeriets skriftrække