Martin Buberhus på folkeuniversitetscentret

-Baggrund og hensigt-

 

Folkeuniversitetscenteret arbejder på at opbygge et Martin Buber-hus hvor kunstneren Peter Brandes agter at lave lysindfald vinkel over motivet ”En sædemand gik ud at så”. En model af huset, som har været udstillet på Biennalen i Venedig kan ses i Skærum Mølles lade.

 

 Billedresultat for martin buber hus

 

Hvorfor?

 

                                 

Fordi:                 Folkeuniversitetscenterets kulturbegreb bygger på variation – og sammenhænge.

Fordi:                 Dialog og kulturforståelse er nødvendige elementer i en fremtidstænkning.

Fordi:                 Skærum Mølle historisk set er et dansk kultursted, det er udviklet i samspillet mellem
                          folkeoplysning´, andelsbevægelse og demokrati i nordisk tradition.

Fordi:                 denne kultur har sinde rødder i Europa og hviler på ”søjler”, der hedder Rom, Athen, Bysantz
                          og Jerusalem.

Fordi:                 Martin Buber rummer i sin filosofi og ved sin skæbne fra Galizien til Jerusalem en lære af
                         stor historisk rækkevidde. Han har slægtskab åndeligt set på mange måder med Grundtvig
                         omkring Voksen- ”undervisning”, - og sprogforståelse. Og i ”møde med mennesker”; et
                         fællesskab, der ligger bag Folkeuniversitetets virke.  

Fordi:                 Filosofien om Jeg-Du-Det aktualiseres af den vestlige vardens problemer bl.a. omkring
                         forurening (Naturen som et ”Det”) og sygdomsopfattelse (patienten som et ”Det”), og fordi
                         nutidens spørgsmål indenfor religion og spiritualitet mangler vækst rum, og en forståelse af
                         det religiøse sprogs egenart.

Fordi:                 Man kan tænke over, hvorledes sproglige udtryk som flygtningestrømme og
                         masseindvandring kan skygge for det forhold, at der er tale om individuelle livsforløb -
                         mennesker, der skal ses med hver deres personlige skæbne.

Fordi:                 Mellemøstens aktuelle problemstillerne udover Israel som den blivende ramme om jødisk-
                         israelsk kultur kan inspireres af Bubers to-statsløsning i Palæstina og hans synspunkter om
                         ”hebræisk humanisme” med udvikling af ansvarlig etik og politik.

Fordi:                 En dialog imellem de store verdensreligioner – ikke mindst ”Abrahams børn” (Bogens folk” er
                         påkrævet.

Fordi:                 En bygning med Martin Bubers navn skal påminde os om at fastholde centrale værdier i
                         menneskers liv og samfundets udvikling og stå som et kernepunkt, - et orienteringspunkt
                         
midt i Folkeuniversitetscenterets område, og appellere til besindelse omkring ”jordens

                         forfulgte” (jvf. Poul Celan 1920-1970).

Fordi:                 Centeret skal følge arbejdet omkring FN’s verdensmål om menneskerettigheds-
                         organisationer og inddrage dette i kursusvirksomhed, hvor det er relevant og muligt.

Fordi:                 Et sådant ”hus” kan indgå i Folkeuniversitetscenterets arbejde – ved samspillet og
                         forbindelsen mellem kunst, videnskab, religion og samfund, - i et grundsyn, der ønsker at
                         hvile på kristendommens grundtanker og de ”store fortællinger” fra jødedom og kristendom.

Fordi:                 Hvis det lykkes at gennemføre / realisere et sådant projekt med en så fantastisk kunstner
                         som Peter Brandes, vil der være sendt et signal til omverdenen om at den megen tale om
                         ”udkant” – måske nok er en geografisk realitet; - men ikke en indikator for indre iboende
                          kræfter
.