Thorkil Kristensen Seminar

Lørdag d. 14.og

søndag d. 15. marts

Kl. 13.00

THORKIL KRISTENSEN SEMINAR

Det danske demokrati i fortid, nutid og fremtid

Hvordan har det danske demokrati udviklet sig – og hvordan har det det egentlig i dag?Gennem to dage sætter Thorkil Kristensen-seminaret fokus på demokratiets vilkår, udfordringer og muligheder i en tid præget af polarisering, medieforandringer og global uro.

Seminaret samler en række af landets førende forskere i demokrati, politik og magt. Gennem oplæg, debat og samtaler undersøges spørgsmål om magt, medborgerskab, politisk deltagelse og folkestyrets fremtid i Danmark. Der bliver rig mulighed for refleksion, dialog og uformelle samtaler i pauserne – og naturligvis hyggeligt samvær i Skærum Mølles rammer.

PRAKTISK INFORMATION

Tilmelding gælder den valgte billettype (dagsbillet eller weekendbillet).

Pris for seminar, kr. 200,- for én dag, kr. 395,- for to dage.

Kaffe og kage er inkluderet i prisen. Forplejning før og eftet programmet kan tilkøbes.

Ved valg af overnatning fremsendes særskilt bekræftelse med praktiske oplysninger senest en uge før arrangementet.

OVERNATNING OG FORPLEJNING

Enkeltværelse inkl. aftensmad lørdag samt morgenmad og frokost søndag: kr. 738,-

Delt dobbeltværelse: kr. 623,- pr. person. Priser ekskl. drikkevarer.

Bestilling af værelse sker direkte til Skærum Mølle på tlf. 97 48 13 22

PROGRAM

Lørdag d. 14. marts

13.00: Velkomst

13.15: Svend-Erik Skaaning, professor, Institut for Statskundskab AU. Det danske demokrati i historisk og internationalt perspektiv. En analyse af Danmarks demokratiske udvikling, særpræg og aktuelle udfordringer set i et historisk og internationalt lys.

14.00: Pause

14.15: Palle Svensson, professor emeritus, Institut for Statskundskab. Opfattelser af demokrati. Et tankevækkende oplæg om, hvordan forståelsen af demokrati har ændret sig over tid – og hvordan begrebet fortolkes i dag.

15.00: Pause

15.15: Asbjørn Sonne Nørgaard, fhv. professor og direktør. Når bare de bidrager til fællesskabet: Danskernes holdning til indvandring. Om sammenhængen mellem arbejde, civilsamfundsdeltagelse og holdninger til indvandring.

16.00: Afrunding ved Tim Knudsen, professor emeritus

Søndag d. 15. marts

13.00: Velkomst

13.15: Christoffer Green-Pedersen, Institut for Statskundskab, AU. De politiske partiers forandring. Fra folkelige bevægelser til professionelle partiapparater. Om partiernes ændrede rolle og finansiering.

14.00: Pause

14.15: Ditte Shamshiri-Petersen,sociolog, valgforsker (ph.d.) og lektor i politisk sociologi ved institut for samfund og politik, AAU. De mange hjemløse og utro vælgere

15.00: Pause

15.15: Roger Buch, Danmarks Journalisthøjskole. Det lokale demokratis situation i Danmark. Hvordan fungerer det lokale folkestyre – og hvordan kan borgernes indflydelse styrkes?

16.00: Afrunding og perspektiv v. Tim Knudsen, professor emeritus

 

 

Ønsker du at overnatte på Skærum Mølle

Ønsker du og dine gæster at overnatte på Skærum Mølle f.eks. i forbindelse med et kursusdøgn, konference eller et privat arrangement, kan du læse mere her: