“Trekanten”

Plantegning "Trekanten" tilhørende Skærum Mølle
"Trekanten" tilhørende Skærum Mølle

Børnekulturcenter Trekanten er en selvejende institution (stiftet 07.02 1997), der har til formål at igangsætte og formidle børnekultur. Centeret er en slags skoletjeneste på børnekulturområdet med et netværk af personer og institutioner, der kan virke koordinerende for aktiviteter og for udvikling af viden omkring børn og børnekultur.

Når der er ledig kapacitet, kan det lejes.

Samarbejdet med det nært beliggende Folkeuniversitetscenteret Skærum Mølle ligesom åens fiskemuligheder og den nære afstand til Golfbanen indebærer rige aktivitetsmuligheder. I forhold til Golfbanen beligger huset 300 meter fra hul 3 på Holstebros Golfklubs parkbane, og 500 meter fra teestedet på hul 1.

Der er tale om et træhus med den skønneste udsigt til bakkerne ved Femhøj hen over markerne, hvor der går kreaturer af forskellige racer. Huset ligger lige ned til Lilleåen, og ved leje af huset følger fiskeretten på en strækning af 25 meter af Lilleåen med.

Huset indeholder: en entré med plads til kufferter, en lille opholdsstue, ét soveværelse, ét værelse med 2×2 køjesenge, toilet m/ brusekabine samt køkken. Der er el-radiatorer og brændeovn med tilhørende træ.

Sengelinned, dyner og håndklæder er ikke med i prisen, men det kan lejes for 65 kr. pr. person/ophold.

Døgnpriser for leje af “Trekanten”:

Enkelt værelse: 350 kr. pr. døgn.
Dobbeltværelse: 600 kr. pr. døgn.

Pris for leje af hele huset:

Ophold fra lørdag til søndag:                 900 kr.
Ophold fra fredag til søndag:             1.500 kr.
Ophold fra søndag til fredag:             3.300 kr.

Eller kontakt os pr. telefon: +45 9748 1322