En god mavefornemmelse

Onsdag

den 18. sept.

kl. 17.00

En god mavefornemmelse

-ernæringens betydning

v/Mette Borre, forfatter, cand. scient. klinisk diætist

Tarm og hjerne - En god mavefornemmelse -ernæringens betydning
Mette Borre

Mette Borre, forfatter, cand. scient. klinisk diætist

Tarm og hjerne - En god mavefornemmelse -ernæringens betydning
Tarm og hjerne - En god mavefornemmelse -ernæringens betydning

Vores tarmsystem er afgørende for vores sundhed, velvære og livskvalitet. Men dets funktioner er helst ikke noget man taler om på trods af at rigtig mange af os døjer med maveproblemer som irritabel tarm og forstoppelse. De seneste år har forskningen dog i stigende grad understreget vigtigheden af en sund og velfungerende tarm, og emnet er med tiden blevet mindre tabubelagt. Vi ved fra undersøgelser af hjerne og tarm har et samarbejde på godt og ondt. Trives tarmsystemet ikke påvirker det vort humør og livskvalitet og omvendt ved vi, at hjernen også kan påvirke tarmens funktion.

I vores tarmsystem lever der omkring 1,5 kg bakterier. Bakterierne lever i et tæt fællesskab med os, og ved at sikre bakterierne et gunstigt og næringsrigt miljø, udfører bakterierne til gengæld en række livsvigtige funktioner, som vi ellers ikke selv kan udføre. De hjælper os fx med at nedbryde og optage næringsstoffer, bidrager til dannelse af visse vitaminer og hormoner. Hvis du passer godt på dit tarmsystem, kan du bl.a. opbygge et stærkt immunforsvar, forebygge overvægt, kræftsygdomme og ikke mindst sikre en god fordøjelse og tarmfunktion. Her kan den rigtige ernæring spille en afgørende rolle.

Denne aften kan du blive klogere på ernæringens betydning for tarmens funktion, og få inspiration til en bedre hverdag med toptrimmede tarme og ro i maven.
Mette Borre er specialist om ernæringens betydning for tarmsystemet. Mette er klinisk diætist på Aarhus Universitetshospital på en afdeling der beskæftiger sig med sygdomme i mavetarm-kanalen. Igennem sine aktive år indenfor feltet har hun bl.a. været forfatter og medforfatter til en række lærebøger og har sammen med læger udarbejdet danske guidelines og artikler til behandling af forstoppelse og IBS. Mette er også medforfatter til bogen ”Rigtig god fordøjelse” og de meget populære bøger om “Low FODMAP Diet – giver ro i maven samt bogen ”Toptrimmede tarm”. Foruden dette er hun også aktiv underviser for patienter og fagfolk og er ligeledes ofte at finde på TV, i blade og magasiner med gode råd til et udfordret mavetarmsystem.

Entré: kr. 100,- plus gebyr og inkl. en forfriskning.

Ønsker du at overnatte på Skærum Mølle

Ønsker du og dine gæster at overnatte på Skærum Mølle f.eks. i forbindelse med et kursusdøgn, konference eller et privat arrangement, kan du læse mere her: