Storken i Vemb

Storken i Vemb

På lægeboligen i Vemb var der igennem mange år storkerede på taget; huset hvor DOKTOR LØWE boede. Han var praktiserende læge og besøgte børn, hvis de var sengeliggende igennem længere tid.

Således også Gudrun Aspel, der fandt på at få tiden til at gå med at sende ham små tegninger – blandt andet af fugle især af storken.

Doktor Løwe gav sig tid til at svare.

Til højre ses Lægefamilien Løwe

Storkerede 1958-60 Vemb

Storkerede befandt sig på Stationsvej i Vemb.

Lægefamilien Løwe

Til venstre ses brevet som lille Gudrun modtog fra Dr. Løwe.

Herunder et billede af Gudrun.

Gudrun Aspel som barn
Klokken på Skærum Mølle

Klokken på Skærum Mølle

Oktober 1937 afsløredes ved en større højtidelighed ved Torsminde et mindesmærke, tegnet af arkitekt J.C:F. Olrik. Ideen til dette skyldtes viceadmiral Hj. Rechnitzer og daværende redningsbestyrer Vilhelm Fabricius; men initiativet blev taget af den danske presse.

Mindesten for St. George og Defence

Det består af en granitsten godt 2 meter høj og af 2 mindre sten mellem hvilke nogle trin fører op til den store. På den store står under indhugget krans:

JULEAFTEN

1811

STRANDEDE ½ SØMIL

UD FOR DETTE STED

DE BRITISKE LINIESKIBE

DEFENCE OG ST. GEORGE

På bundsten står:

REJST AF DEN DANSE PRESSE

På de to mindre sten foran mindesmærket står:

FRA ST. GEORGE OMKOM 853 MAND

12 MAND BLEV REDDET

FRA DEFENCE OMKOM 538 MAND

6 MAND BLEV REDDET

I 1907 gav Mylius Erichsen i sine ”Nye strandingshistorier” en levende og meget personligt præget fremstilling af begivenhederne omkring de to skibes forlis, og nogle år senere kom Storgaard Pedersens afhandling ”De store engelske krigsskibes stranding 1811” i Hardsyssels Årbog (1911).

Den er præget af den store, lokalhistoriske viden og nøgterne grundighed, som er så typisk for denne myreflittige lokalhistoriker.

Det ser ud til, at det oprindelig var et dykkerlaug fra Ringkøbing, der begyndte på bjergningsarbejdet, men da dette ikke kunne svare sig, overlod man det til dykkerne fra Fjaltring, som i 1876 bl.a. bjergede 6 mindre kanoner, nogle krudttønder og to skibsklokker. Den ene af klokkerne hænger i No kirke nordøst for Ringkøbing, hvorfra dens toner lød den dag i 1937, da mindesmærket for katastrofen blev afsløret ved Torsminde, medens den anden nu er fastnaglet til dettes fodstykke efter i mange år at have hængt i Skærum Mølle syd for Vemb, hvis ejer, fabrikant Laur, Villemoes, skænkede den til den komité, der tog initiativet til at rejse mindesmærket.

Herefter forærede pressen en klokke, der blev hængt op som brandklokke på Skærum Mølle, hvor der var mange ansatte ved teglværk og landbrug med mere. Klokken var fra et skib ”Olfert Fischer”.

Klokken på Skærum Mølle
Niels Villemoes

Niels Villemoes

Hvem var Niels Villemoes?

Hvem var denne driftige mand? Det kan du altsammen blive klogere på ved at læse bogen “Villemoes – en dannelseshistorie i et vestjysk iværksætter miljø 1860 – 196o” forfattet af  historikeren Esben Esben Graugaard fra Holstebro Museeum.

I 1879 begynder et nyt afsnit af Skærum Mølles historie, der er knyttet sammen med slægten Villemoes’ historie, som også er skriverens egen bagage i livet. Alligevel er det følgende ikke kun familiepassiar. Selv om det væsentligst er et resumé af Niels Villemoes levnedsløb, kan det — med plads til ændring af detaljer — bruges som skabelon for beretninger om de mange, mange landbosønner der i årtierne omkring århundredeskiftet blev hjemsendt fra landets højskoler med udsyn, nye kundskaber, inspiration og tillid til egne evner.

Du kan læse mere om Niels Villemoes på vores side om Skærum Mølles historie: Læs mere her

“Villemoes – En dannelseshistorie…

“Villemoes – En dannelseshistorie…

“Villemoes – En dannelseshistorie i et vestjysk iværksættermiljø 1860 – 1960”.

Esben Graugaard, som er, dr.phil. i historie og fra Holstebro Museum, har skrevet bogen ”Villemoes. En dannelseshistorie i et vestjysk iværksættermiljø 1860-1960”.

Bogen fortæller om de tre brødre Niels, Chresten og Andreas Villemoes fra ”Villemoesgården” i Vejrum.

Det hele begyndte i gårdens smedje, hvor de tre brødre Niels, Chresten og Andreas samlede importerede landbrugsmaskiner, som de solgte. Næste skridt var selv at konstruere maskiner – som f.eks. Danmarks første automatiske roeoptager.

I 1879 forpagtede Niels og Chresten Villemoes Skærum Mølle, hvor de udviklede Vestjyllands mest moderne teglværk – fra 1891 suppleret med Teglgården ved Lemvig. Esben Graugaard siger til Lemvig Folkeblad 2.12.2017: ”Chresten opbyggede senere Teglgården i Lemvig, ligesom han samme sted byggede det prægtige hus med fjordudsigt, der den dag i dag i folkemunde kaldes “slottet”. Det spændende ved familien er, at der ikke bare var én, der var heldig, men en hel familie. Jeg har indtryk af, at de ikke kun gjorde det for pengene, men for at skabe noget nyt. De havde den der rigtige iværksætter-ånd, og – nu lyder det vældig højtravende – de ville gøre verden til et bedre sted. I dag taler man om, at vi bor i Udkantsdanmark. Det gjorde de også på den tid, men det viste de ikke tegn på, at de var klar over: De gik bare i gang.”