Historiens dag
Lørdag
den 26. okt.
kl. 14.00
Historiens Dag
Lørdag den 26 oktober kl. 14.00
i laden på Skærum Mølle
v/Lars Hovbakke Sørensen, underviser og forsker han ved Professionshøjskolen Absalon
”Historiens Dag”
er traditionelt en af Hardsyssel -Historisk Samfund af 1906′ tre årlige møder.
Det er også her, at den årlige udgivelse af Hardsyssels Årbog præsenteres.
Den første grundlov – 175 år
Den 5. juni 2024 er det 175 år siden, at Danmark fik sin første grundlov. I foredraget vil hovedlinjerne i udviklingen af Danmarks grundlove fra 1849 til den nyeste i 1953 blive gennemgået. Grundlovenes udvikling kan ikke blot ses som udtryk for, hvordan det danske demokrati, men også hvordan den danske mentalitet og normerne og værdierne i det danske samfund har udviklet sig gennem de seneste 175 år. Hvorfor kom den første grundlov netop i 1849? Hvorfor valgte man at tage et ”skridt tilbage” i forhold til udviklingen af demokratiet med grundloven af 1866? Hvorfor fik kvinder stemmeret netop med grundloven af 1915? Og hvad siger grundloven af 1953 om danskernes selvforståelse i forhold til omverdenen? Den danske udvikling vil i foredraget blive set i et større europæisk og globalt perspektiv. Der vil således løbende blive sammenlignet med den demokratiske udvikling i andre lande i Europa og resten af verden, og Lars Hovbakke Sørensen vil besvare spørgsmålet: Hvor langt fremme har Danmark været med hensyn til demokratiets udvikling i forhold til andre lande?
Lars Hovbakke Sørensen, underviser og forsker han ved Professionshøjskolen Absalon
Lars Hovbakke Sørensen er én af de mest anvendte kommentatorer og analytikere i både tv, radio og aviser af aktuelt dansk og europæisk politik og andre aktuelle samfundsforhold (f.eks. kongehuset i det moderne samfund). Han har i mange år undervist ved bl.a. Københavns Universitet og Aarhus Universitet og Nordisk Journalistcenter (efteruddannelse for journalister). Til daglig underviser og forsker han ved Professionshøjskolen Absalon. Lars Hovbakke Sørensen har bl.a. skrevet bøgerne: “En europæisk Danmarkshistorie. Fra oldtiden til i dag” (2014), ”Et kontinent i krig. Europas historie gennem 1000 år” (2006) og ”Slagsbrødre eller broderfolk. Nordens historie gennem 1300 år” (2004). Han kan holde mange forskellige foredrag inden for dansk, nordisk og europæisk politik, historie og samfundsforhold (inkl. om kongehuset) og give sine foredrag en særlig vinkel, som passer specielt til det aktuelle publikum. Lars Hovbakke Sørensen har modtaget Statens Kunstfonds pris for bedste bogudgivelse 2014 for sin bog En europæisk Danmarkshistorie. Fra oldtiden til i dag (Gyldendal 2014).
Pris for medlemmer: entré: kr. 150,- plus gebyr og inkl. en forfriskning.
Pris for øvrige: entré: kr. 200,- plus gebyr og inkl. en forfriskning.
Ønsker du at overnatte på Skærum Mølle
Ønsker du og dine gæster at overnatte på Skærum Mølle f.eks. i forbindelse med et kursusdøgn, konference eller et privat arrangement, kan du læse mere her: