En gammel bog

En gammel bog

En gammel bog

En gammel bog, lidt mere en 80 år gammel og med flere personlige breve imellem siderne, og med titlen ”LITTLE GRETA OF DENMARK”, blev fundet på Skærum Mølle. Bogen er udgivet i 1939 af GROSSET & DUNLAP Publishers, New York, arrangeret af ”A. Flanagan Company”.

Det viser sig at være både en sjov og en sød historie om en amerikansk forfatter, der drog mod bl.a. Danmark for at skrive om børn i andre lande, og som endte med at få et, hvad man kan læse af brevvekslingen, varmt forhold til både Danmark og Villemoes familien.

Forlaget, der har udgivet bogen skriver om forfatteren:  “The author took her own photographs during a long visit in Denmark and has proved herself as capable a photographer as she is a writer of delightful books for children”.

Bernadine Bailey Bernadine Bailey

Bernadine Bailey, forfatter til børnebogen ”LITTLE GRETA OF DENMARK”, havde taget den lange rejse fra Amerika til Danmark, for at kunne skrive den helt rigtige bog om børn og Danmark til bogserien ”The Children of all Lands Stories”. Året var 1938 og man kan måske, uden at vide det, forestille sig at Mrs. Bailey har rejst med American Line fra New York til Göteborg – en rejse der tog 10 dage. Når man læser dagbøger fra andre, der har taget denne rejse, kan man læse udførlige beskrivelser af måltiderne og de mange retter man serverede om bord, hvilket tegner et meget godt billede af, at måltiderne nok har været en af de eneste aktiviteter udover at samtale med andre mennesker.

Mrs. Bernadine Bailey træder ind i Skærum Mølles historie ved at tilbringe en hel uge hos Villemoes familien for at lave research til hendes bog. Med Mrs. Baileys besøg kommer en ganske stor del af den 190 siders bog om ”lille Grete fra Danmark” også til at handle om Skærum Mølle og Nr. Vosborg. Mange af bogens billeder er ligeledes taget på Skærum Mølle og i omegnen.

Fra sit efterfølgende ophold i København skriver Mrs. Bailey, på Hotel Cecils brevpapir, et takkebrev til Fru Villemoes:

København K., d. July 11, 1938

My dear Mrs. Villemoes:

Our week in Skarum Molle was the most delightful experience of our whole summer, and we shall never forget it. Your home is so lovely, and you and your family did so many many things to make our visit a beautiful memory that we shall cherish always. It is difficult to express, in words, just how much we appreciate it. When you come to America, we will be able to show you.

This past week in Copenhagen has also been unusually pleasant, and we have been entertained in several lovely Danish homes. All in all, I am more in love with Denmark than ever, and hope that some day I can see it again.

Under separate cover I am sending you a set of the pictures that we took at Skarum Molle and at Vosborg. I am sending another complete et to Mrs. Adams and am sending the Vosborg pictures to Mr. Barfod. If you would like to have more copies of any of these pictures, just let me know, and I shall be glad to send them.

Yesterday we spent in Hillerod, and drove out to see Jaegerspris, another lovely castle, built by Frederic VII. Castles are a sort of hobby with me, and I never see enough of them. Of course, we took the trip out to see Kronborg, Fredensborg, and Frederiksborg. I had seen them before, but it was great fun to go again.

Tomorrow we sail for Helsinki, where we shall stay at the Kareliea Hotel. From August 1 to 6 we shall be in Stockholm, at the Plaza Hotel. I do hope to hear from you and the children, but more important than that, I hope to see you in America next year. My home address is 6652 Minerva Ave., Chicago, Ill., U.S.A.

Mother joins me in sending kindest regards to all the family and most affectionate greetings to you.

Sincerely yours,

Bernadine Bailey

Kontakten mellem forfatterinden Bernadine Bailey of familien Villemoes fortsætter i årene fremover og udvikler sig, som før nævnt, til et varmt venskab, som man læser ud af de gamle gemte breve.  Mrs. Bailey fremsender da også i 1981, 365 dage med godt helbred og lykke.

Skærum Mølle 1938
Postens Hul

Postens Hul

Historien bag navnet – Postens Hul

Af Jannie Würtz Sløk efter fortælling af Gunnar H. Pedersen

Lige sydvest for Vemb, halvvejs ved Nørre Vosborg finder man ”Postens Hul”.  Navnet ”Postens Hul” er betegnelsen for et markant, meget dybt sving i Storå beliggende vest for landevejen Vemb – Ulfborg. (Her markeret med rød pil syd for åen).

Navnet er opstået på baggrund af en tragisk hændelse.

Den 35-årige statshusmand og postbud Niels Christian Mortensen Østergaard boede på ejendommen Vester Vemb sammen med sin hustru Maren Andreasen på 37 år og deres 6 børn. Det gode postbud var på egnen kendt for sine hyppige næsten daglige badeture i Storåen, Han yndede, når dagens dont med posten var til ende og alle de mange gøremål på husmandsstedet veloverstået, at tage et aftensbad i Storåen.

Således også den 21. juni 1912. Men denne aften vender han ikke tilbage fra det for-friskende aftenbad.

I Vemb var der en arbejdsmand Karl Hansen, der havde lært sig at dykke. Han blev bedt om at dykke efter det forsvundne postbud, som man hurtigt antog måtte være druknet. Første dykning gav intet resultat og Karl Hansen blev bedt om at forsøge sig endnu engang noget senere.

Han foretog, meget imod sin kones vilje, endnu en dykkereftersøgning den 23. juli, hvor det lykkedes at finde postbud Niels Christian Mortensen Østergaard – angiveligt ”stående” oprejst på 9 meters vand ganske tæt ved bredden. Kun med besvær og ved hjælp af en rive, fik dykker Karl Hansen løsnet afdødes fødder fra bunden så liget kunne bjærges.

Dagen efter blev der foretaget medicolegalt ligsyn (ligsyn med tilstedeværelse af politi-mester og embedslæge foretaget på foran-ledning af det offentlige).

Den 25. juli 1913 blev han stedt til hvile på Vemb Kirkegård. På dette tidspunkt vidste hans hustru ikke engang, at hun var gravid igen, da hun blot var ca. en uge inde i graviditeten, da hendes mand druknede.

Den 20. marts 1913 fødte Maren sit og Niels Christians 7. barn; en dreng som blev døbt Niels Christian Østergaard.

Siden den tragiske begivenhed har ”Postens Hul” været betegnelsen for dette meget dybe sted i Storåen.

Ny storkerede på Skærum Mølle

Ny storkerede på Skærum Mølle

Ny storkerede på Skærum Mølle

I de “gamle dage” kom storkeparret og boede i Vemb og nu får de igen muligheden for, at “finde hjem” til den nye storkerede.

Den 13. april 2021 blev der med store maskiner opsat en ny storkerede i vådområdet ved Skærum Mølle.

Inde fra Møllens hyggelige kontor hos Gudrun Aspel kan man se storkereden og følge med, hvis Skærum Mølle skulle være så heldige, at et storkepar flytter ind næste sæson – spændingen er stor!

 

Fugle-Mortensen

Hans Christian Cornelius Mortensen, eller kaldet “Fugle-Mortensen” var født i 1856.

Han opfandt ringmærkningen fordi han bl.a. undrede sig over, hvad fuglene lavede om vinteren. På en aluminiums ring, omkring fuglens ben, med nummer og adresse noteret, slap han fuglene fri. Hver eneste fugl beskrev han med art, alder og køn samt hvor i landet den var fanget.

stork

”Fugle Mortensen” – ”Ringmærkningens fader”

”Fugle Mortensen” – ”Ringmærkningens fader” var i 1918 i gang på Skærum Mølle.

 Af Gudrun Aspel

På Skærum Mølle var der i adskillige år ”fast bolig” for storkene, således som der også var på Nr. Vosborg og i Vemb på henholdsvis lægeboligen og Vemb gæstgivergård.

I 1918 opdagede Laurids Villemoes at en af storkene havde ring om benet. Han henvendte sig til H.C.C. Mortensen, Viborg, som i 1899 var begyndt med at udføre ringmærkning efter at have eksperimenteret dermed siden 1890.

Der udviklede sig en brevveksling mellem dem, der medførte et stort eksperiment med et stillads på ladetaget på Skærum Mølle, hvorfra man med kikkert observerede storken og var heldige at aflæse nummeret på ringen.

Det viste sig at være en slesvigsk stork mærket som lille redeunge i Tønder hos apotekeren – det vil sige i en afstand af 155 km. I 1919 observeredes den samme stork på Skærum Mølles tag. Den kom de følgende år tilbage.

Siden 1953 har der været hejrekoloni på Skærum Mølle efter at den tidligere havde været i Stenumgårds plantage i Råsted.

Stork og hejre på Skærum Mølle

Bogen ”STORK og HEJRE” af Aage Aspel kan købes på Folkeuiversitetscenterets kontor eller bestilles på stedets hjemmeside www.skaerum.dk.

Stillads til storkereden
Storkereden på Skærum Mølle

Niels Villemoes

Niels Villemoes

Hvem var Niels Villemoes?

Hvem var denne driftige mand? Det kan du altsammen blive klogere på ved at læse bogen “Villemoes – en dannelseshistorie i et vestjysk iværksætter miljø 1860 – 196o” forfattet af  historikeren Esben Esben Graugaard fra Holstebro Museeum.

I 1879 begynder et nyt afsnit af Skærum Mølles historie, der er knyttet sammen med slægten Villemoes’ historie, som også er skriverens egen bagage i livet. Alligevel er det følgende ikke kun familiepassiar. Selv om det væsentligst er et resumé af Niels Villemoes levnedsløb, kan det — med plads til ændring af detaljer — bruges som skabelon for beretninger om de mange, mange landbosønner der i årtierne omkring århundredeskiftet blev hjemsendt fra landets højskoler med udsyn, nye kundskaber, inspiration og tillid til egne evner.

Du kan læse mere om Niels Villemoes på vores side om Skærum Mølles historie: Læs mere her

“Villemoes – En dannelseshistorie…

“Villemoes – En dannelseshistorie…

“Villemoes – En dannelseshistorie i et vestjysk iværksættermiljø 1860 – 1960”.

Esben Graugaard, som er, dr.phil. i historie og fra Holstebro Museum, har skrevet bogen ”Villemoes. En dannelseshistorie i et vestjysk iværksættermiljø 1860-1960”.

Bogen fortæller om de tre brødre Niels, Chresten og Andreas Villemoes fra ”Villemoesgården” i Vejrum.

Det hele begyndte i gårdens smedje, hvor de tre brødre Niels, Chresten og Andreas samlede importerede landbrugsmaskiner, som de solgte. Næste skridt var selv at konstruere maskiner – som f.eks. Danmarks første automatiske roeoptager.

I 1879 forpagtede Niels og Chresten Villemoes Skærum Mølle, hvor de udviklede Vestjyllands mest moderne teglværk – fra 1891 suppleret med Teglgården ved Lemvig. Esben Graugaard siger til Lemvig Folkeblad 2.12.2017: ”Chresten opbyggede senere Teglgården i Lemvig, ligesom han samme sted byggede det prægtige hus med fjordudsigt, der den dag i dag i folkemunde kaldes “slottet”. Det spændende ved familien er, at der ikke bare var én, der var heldig, men en hel familie. Jeg har indtryk af, at de ikke kun gjorde det for pengene, men for at skabe noget nyt. De havde den der rigtige iværksætter-ånd, og – nu lyder det vældig højtravende – de ville gøre verden til et bedre sted. I dag taler man om, at vi bor i Udkantsdanmark. Det gjorde de også på den tid, men det viste de ikke tegn på, at de var klar over: De gik bare i gang.”