“Villemoes – En dannelseshistorie…

Skrevet af admin

Bed and Breakfast. Folkeuniversitetscenteret Skærum Mølle — et udviklingscenter for folkelig og åben universitetsundervisning. De smukke bygninger på Skærum Mølle danner rammen om Folkeuniversitetscenterets virksomhed. Alle er velkomne til at deltage i foredrag, seminarer og ekskursioner, hvor videnskabsfolk og andre med specialviden præsenterer deres arbejde og resultater.

18. marts 2021

“Villemoes – En dannelseshistorie i et vestjysk iværksættermiljø 1860 – 1960”.

Esben Graugaard, som er, dr.phil. i historie og fra Holstebro Museum, har skrevet bogen ”Villemoes. En dannelseshistorie i et vestjysk iværksættermiljø 1860-1960”.

Bogen fortæller om de tre brødre Niels, Chresten og Andreas Villemoes fra ”Villemoesgården” i Vejrum.

Det hele begyndte i gårdens smedje, hvor de tre brødre Niels, Chresten og Andreas samlede importerede landbrugsmaskiner, som de solgte. Næste skridt var selv at konstruere maskiner – som f.eks. Danmarks første automatiske roeoptager.

I 1879 forpagtede Niels og Chresten Villemoes Skærum Mølle, hvor de udviklede Vestjyllands mest moderne teglværk – fra 1891 suppleret med Teglgården ved Lemvig. Esben Graugaard siger til Lemvig Folkeblad 2.12.2017: ”Chresten opbyggede senere Teglgården i Lemvig, ligesom han samme sted byggede det prægtige hus med fjordudsigt, der den dag i dag i folkemunde kaldes “slottet”. Det spændende ved familien er, at der ikke bare var én, der var heldig, men en hel familie. Jeg har indtryk af, at de ikke kun gjorde det for pengene, men for at skabe noget nyt. De havde den der rigtige iværksætter-ånd, og – nu lyder det vældig højtravende – de ville gøre verden til et bedre sted. I dag taler man om, at vi bor i Udkantsdanmark. Det gjorde de også på den tid, men det viste de ikke tegn på, at de var klar over: De gik bare i gang.”

Du har måske også lyst til at læse…

Skærum Mølles gårdur

Skærum Mølles gårdur

Indbygget 1928 • Restaureret 1999 Urets ophavsmand, Chr. Ørnholm Født i Ugilt sogn d. 2/1 1857 og død 3/2 1936.  Døbt...

læs mere
En gammel bog

En gammel bog

En gammel bog En gammel bog, lidt mere en 80 år gammel og med flere personlige breve imellem siderne, og med titlen...

læs mere
Postens Hul

Postens Hul

Historien bag navnet - Postens Hul Af Jannie Würtz Sløk efter fortælling af Gunnar H. PedersenLige sydvest for Vemb,...

læs mere