Niels Villemoes

Niels Villemoes

Hvem var Niels Villemoes?

Hvem var denne driftige mand? Det kan du altsammen blive klogere på ved at læse bogen “Villemoes – en dannelseshistorie i et vestjysk iværksætter miljø 1860 – 196o” forfattet af  historikeren Esben Esben Graugaard fra Holstebro Museeum.

I 1879 begynder et nyt afsnit af Skærum Mølles historie, der er knyttet sammen med slægten Villemoes’ historie, som også er skriverens egen bagage i livet. Alligevel er det følgende ikke kun familiepassiar. Selv om det væsentligst er et resumé af Niels Villemoes levnedsløb, kan det — med plads til ændring af detaljer — bruges som skabelon for beretninger om de mange, mange landbosønner der i årtierne omkring århundredeskiftet blev hjemsendt fra landets højskoler med udsyn, nye kundskaber, inspiration og tillid til egne evner.

Du kan læse mere om Niels Villemoes på vores side om Skærum Mølles historie: Læs mere her

“Villemoes – En dannelseshistorie…

“Villemoes – En dannelseshistorie…

“Villemoes – En dannelseshistorie i et vestjysk iværksættermiljø 1860 – 1960”.

Esben Graugaard, som er, dr.phil. i historie og fra Holstebro Museum, har skrevet bogen ”Villemoes. En dannelseshistorie i et vestjysk iværksættermiljø 1860-1960”.

Bogen fortæller om de tre brødre Niels, Chresten og Andreas Villemoes fra ”Villemoesgården” i Vejrum.

Det hele begyndte i gårdens smedje, hvor de tre brødre Niels, Chresten og Andreas samlede importerede landbrugsmaskiner, som de solgte. Næste skridt var selv at konstruere maskiner – som f.eks. Danmarks første automatiske roeoptager.

I 1879 forpagtede Niels og Chresten Villemoes Skærum Mølle, hvor de udviklede Vestjyllands mest moderne teglværk – fra 1891 suppleret med Teglgården ved Lemvig. Esben Graugaard siger til Lemvig Folkeblad 2.12.2017: ”Chresten opbyggede senere Teglgården i Lemvig, ligesom han samme sted byggede det prægtige hus med fjordudsigt, der den dag i dag i folkemunde kaldes “slottet”. Det spændende ved familien er, at der ikke bare var én, der var heldig, men en hel familie. Jeg har indtryk af, at de ikke kun gjorde det for pengene, men for at skabe noget nyt. De havde den der rigtige iværksætter-ånd, og – nu lyder det vældig højtravende – de ville gøre verden til et bedre sted. I dag taler man om, at vi bor i Udkantsdanmark. Det gjorde de også på den tid, men det viste de ikke tegn på, at de var klar over: De gik bare i gang.”